Opdagelsen af årsagen til lang levetid hos hajen, der lever op til 500 år

Nøglen til deres lang levetid ligger i deres unikke metabolisme. I modsætning til hvad der sker hos de fleste dyr, bremser Grønlandshajens metabolisme ikke betydeligt med alderen, hvilket forhindrer de typiske cellulære ændringer ved aldring.

Forskere som Ewan Camplisson, biolog ved Universitetet i Manchester, har viet deres studier til at forstå disse processer og har præsenteret disse overraskende opdagelser på internationale videnskabelige konferencer.

Grønlandshajen er den eneste hajart, der kan leve i de kolde farvande i Arktis hele året rundt. I modsætning til andre arter, der migrerer for at undgå de lave temperaturer, er disse hajer perfekt tilpasset til at trives i et miljø, hvor temperaturerne kan være ekstremt lave.

Deres evne til at svømme langsomt er et andet bemærkelsesværdigt aspekt. Selvom de måler mellem 6 og 7 meter lange, er de en af de fisk, der svømmer langsomst i forhold til deres størrelse, hvilket gør det muligt for dem at bevare energi i et miljø, hvor fødevareressourcerne er begrænsede.

Sent reproduktion og jagtstrategier

En af de de mest fascinerende egenskaber ved Grønlandshajen er dens ekstremt sene reproduktion. Hunnerne når ikke seksuel modenhed før omkring 150 år, en hidtil uset kendsgerning i dyreverdenen.

Denne forsinkelse i reproduktionen er sandsynligvis en tilpasning til dens miljø, hvor parringmulighederne kan være knappe, og væksten er langsom på grund af de lave temperaturer og den begrænsede tilgængelighed af føde.
På trods af at have små hjerner er Grønlandshajer i stand til at jage og navigere over store afstande. Dette tyder på, at de besidder avancerede kognitive evner, som stadig ikke er helt forstået.

Størstedelen af befolkningen af disse hajer lever store dele af deres liv med parasitter i øjnene, hvilket indikerer, at de er mere afhængige af andre sanser, såsom lugtesansen, for at jage og bevæge sig.

Videnskabelige Implikationer og Biologiske Mysterier

Kødet fra Grønlandshajen er meget giftigt for mennesker på grund af tilstedeværelsen af forbindelser som urea og trimethylaminoxid (TMAO). Disse forbindelser hjælper ikke kun hajerne med at overleve i de kolde arktiske farvande ved at stabilisere deres proteiner, men de gør dem også praktisk taget invulnerable over for menneskelig predation. Denne toksicitet synes dog ikke at påvirke deres egen sundhed, hvilket tilføjer et ekstra lag af mysterium til deres unikke biologi.

Summen af disse egenskaber gør disse skabninger til en enestående art, der er ekstraordinært tilpasset deres miljø og i stand til at leve et langt og tilsyneladende sundt liv under forhold, der ville være ekstreme for de fleste andre levende væsener.

På denne måde har opdagelserne om Grønlandshajens lang levetid vækket stor interesse i det videnskabelige samfund, ikke kun på grund af deres indvirkning på marin biologi, men også på grund af deres mulige implikationer for forståelsen af menneskelig aldring.

Studier af disse hajer kan tilbyde værdifulde spor til at udvikle nye strategier mod aldring og aldersrelaterede sygdomme.