Ryszard Siwiec blev en ikonisk figur i modstanden mod den kommunistiske undertrykkelse i Polen, idet han var den første "bonzo" i Vesten.
Hans selvafbrænding, inspireret af buddhistiske munke, der protesterede mod Vietnamkrigen, fandt sted den 8. september 1968, midt i en menneskemængde under den årlige høstfestival i Warszawa.
Den dag sprøjtede Siwiec sin krop med en brændbar væske og satte ild til sig selv, mens han råbte: "Jeg protesterer!" Hans offer var et desperat råb mod den sovjetiske invasion af Tjekkoslovakiet og det kommunistiske regime, der havde forrådt mange polakkers frihedshåb.
En skuffet intellektuel
Født den 7. marts 1909 i Debiça, var Siwiec en intellektuel, der dedikerede sit liv til filosofi og modstand.
Med en uddannelse der bragte ham til Universitetet i Lwów, blev hans karriere afbrudt af Anden Verdenskrig, hvor han kæmpede i den polske modstand.
På trods af sin oprindelige støtte til kommunismen efter krigen, indså han hurtigt de grusomheder og den undertrykkelse, som dette system bragte med sig.
Invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 var dråben, der fik bægeret til at flyde over for Siwiec, som begyndte at planlægge sin protesthandling som en måde at tiltrække verdens opmærksomhed på regimets brutalitet.
En handling af mod og desperation
El Festival de la Cosecha, hvor hans selvantændelse fandt sted, var beregnet til at fejre regimets velstand, men blev til en scene for en magtfuld protesterklæring.
På trods af regeringens forsøg på at afvise handlingen som en ulykke, var virkeligheden, at Siwiec havde gjort sit utilfredshed klart, ikke kun med invasionen af Tjekkoslovakiet, men også med manglen på friheder i sit eget land.
Hans testamente, skrevet før hans død, var et kald til menneskeheden: "Genfind fornuften! Det er ikke for sent!"
Arven efter Ryszard Siwiec
Siwiec blev hurtigt glemt af regimet, som forsøgte at undertrykke sandheden om hans heroiske handling. Men hans hukommelse genopstod med tiden. I 1981 blev der lavet en dokumentar til hans ære, og i de efterfølgende år blev hans mod officielt anerkendt i Polen og Tjekkoslovakiet.
I dag bærer flere gader og monumenter hans navn, inklusive det gamle stadion Dziesięciolecia, som nu hedder Ryszard Siwiec.
Hans offer er blevet et symbol på kampen for frihed og menneskerettigheder, og minder os om, at mod og modstand kan opstå selv i de mørkeste øjeblikke.