I en verden, hvor bruttonationalproduktet (BNP) ofte er kongen af målinger, har en global undersøgelse stillet spørgsmålstegn ved denne numeriske monarki.
Er vi i gang med at måle, hvad der virkelig betyder noget? Spoiler: sandsynligvis ikke! Den Globale Undersøgelse om Blomstring (GFS) inviterer os til at se ud over de økonomiske tal for at forstå, hvad det virkelig betyder at leve godt.
Denne store undersøgelse, ledet af de brillante hjerner Tyler VanderWeele og Byron Johnson, har fokuseret på mere end 200.000 mennesker i 22 lande. Hvad er målet?
At opdage, hvordan folk blomstrer i forskellige kontekster. Og nej, det handler ikke kun om, hvor mange penge de har i banken. Her kommer lykken, relationerne, livsmeningen og endda spiritualiteten i spil!
Mere end tal: magten i menneskelige forbindelser
Overraskelse! Det er ikke kun lønnen, der gør os lykkelige. Undersøgelsen viser, at stærke relationer, deltagelse i religiøse samfund og at finde et formål i livet spiller en afgørende rolle for vores velvære.
Forestil dig dette: gifte mennesker rapporterer en gennemsnitlig velvære på 7,34 point, hvilket overgår de enlige med 6,92. Er det muligt, at kærlighed virkelig helbreder alt? Nå, det ser ud til at hjælpe i det mindste.
Men ikke alt er rosenrødt. Ensomhed og mangel på formål korrelerer med en lavere opfattelse af velvære. Her bør regeringspolitikker gribe ind, ifølge eksperterne. Lad os glemme de kolde tal et øjeblik! Vi har brug for politikker, der fokuserer på menneskers samlede velvære.
En integreret tilgang til blomstring
El koncept af "blomstring", som GFS foreslår, er som en salat af velvære: det inkluderer lidt af hvert. Fra indkomst til mental sundhed, forbi livsmening og økonomisk sikkerhed. Det er en helhedsorienteret tilgang, der ikke lader nogen være uden for! Og ifølge forskerne blomstrer vi aldrig 100%, der er altid plads til forbedring.
Nysgerrige data fra undersøgelsen afslører, at ældre mennesker har en tendens til at rapportere et højere velvære end de yngre. Men pas på, det er ikke en universel regel. I lande som Spanien er det de unge og de ældre, der føler sig mest tilfredse, mens de midaldrende ser ud til at have en identitetskrise.
Fællesskabet som en nøglekomponent for trivsel
Her er en saftig oplysning: deltagelse i religiøse tjenester hæver det gennemsnitlige velvære til 7,67 point, sammenlignet med 6,86 for dem, der ikke deltager. Er der noget ved sangen af hymnerne, der får os til at føle os bedre? Forskere antyder, at disse fællesskaber tilbyder en følelse af tilhørsforhold, som bidrager til vores blomstring.
Studiet inviterer os ikke kun til at genoverveje vores målinger af velvære, men også til at genopdage værdien af fællesskabet. Det er en opfordring til at lægge besættelsen af tal til side og fokusere på det, der virkelig betyder noget: menneskelig velvære i al sin kompleksitet.
Så næste gang du tænker på velvære, husk at ikke alt handler om tal; nogle gange er det, vi virkelig har brug for, lidt mere menneskelig forbindelse.