Overgangsalder og humør: hormonelle ændringer forstyrrer din følelsesmæssige balance. Sådan forbedrer du dit humør.

Indholdsfortegnelse

1. Hvad sker der egentlig i dit sind under menopausen og perimenopausen?
2. Øgede ansvar i midtvejslivet: hvorfor samler presset sig så meget?
3. Følelsesmæssige symptomer ved menopausen, du ikke bør ignorere
4. Risikofaktorer og myter om menopausen og mental sundhed
5. Behandlinger og strategier til at passe på din psykiske balance i menopausen
6. Hvordan du kan støtte en kvinde i overgangsalderen: familie, partner og omgivelser

Følg Patricia Alegsa på Pinterest!

En naturlig proces, der kommer præcis når livet kræver mere af dig, kan fuldstændig destabilisere dig. Jeg taler om menopausen, den fase som mange kun ser som “hedeture og vægtøgning”, men som i virkeligheden rammer din psykiske balance direkte. Og ja, den påvirker også din kalender, dine relationer, dit arbejde og endda din identitetsfølelse. 😅

Som psykolog hører jeg igen og igen det samme suk i konsultationen:

“Jeg ved ikke, hvad der sker med mig. Jeg har alt, men jeg føler mig ved kanten af kollaps.”

De fleste tilskriver det kun stress, arbejde, børn, partner. Meget få siger fra starten: “jeg tror, det har noget med overgangsalderen at gøre”. Og så begynder den store misforståelse.

Hvad sker der egentlig i dit sind under menopausen og perimenopausen?

Menopausen indtræffer normalt mellem 40’erne og 50’erne. Før menstruationen helt ophører, optræder en overgangsfase kaldet perimenopausen, hvor hormonerne stiger og falder som en rutsjebane. 🎢

I denne fase begynder dine niveauer af østrogen og progesteron at falde og svinge. Ikke alene ændrer din krop sig, også din hjerne forandres. Og her kommer det interessante.

Denne hormonpåvirkning påvirker neurotransmittere som:

• Serotonin: forbundet med velvære og følelsesmæssig stabilitet.


• Dopamin: relateret til motivation, lyst og glæde ved at lave ting.


• Noradrenalin: forbundet med energi og stressrespons.

Når hormonerne bliver uforudsigelige, ændres også al denne indre kemi. Dr. Ashwini Nadkarni fra Brigham Psychiatric Specialties forklarer, at disse ændringer modificerer hjernens kredsløb relateret til hukommelse, koncentration og humør. Kort sagt: det er sværere at koncentrere sig, du glemmer enkle ting, du bliver lettere irritabel, og dit humør bliver mere sårbart.

I konsultationen fortæller mange kvinder mig ting som:

• “Jeg går ind i et rum og glemmer, hvad jeg skulle gøre.”


• “Før var jeg perfekt organiseret, nu er mit hoved som en sky.”


• “Jeg græder over ting, der tidligere fik mig til at grine.”

Alt det betyder ikke vanvid eller svaghed. Det betyder, at en naturlig hormonel proces påvirker din psykiske balance direkte.

Et kuriosum, jeg ofte nævner i mine foredrag: mange kvinder oplever perimenopausen samtidig med, hvad vi i astrologi ser som en periode med store livsvurderinger, især omkring halvtredsårsalderen.

De intense astrologiske transitter falder sammen med biologiske forandringer og voksende ansvar. Det er som om livet siger: “gennemgå alt … og gør det mens du sover dårligt”. 🙃

Jeg foreslår at læse: Opdager mental overgangsalder hos kvinder

Øgede ansvar i midtvejslivet: hvorfor samler presset sig så meget?

Samtidig med at din krop går gennem denne hormonelle revolution, stiger kravene i dit ydre liv også. Denne kombination øger din følelsesmæssige sårbarhed betydeligt.

I denne fase plejer mange kvinder at:

• Passe børn, der går ind i teenage- eller ungdomsperioden, en omskiftelig tid for hele familien.


• Støtte ældre forældre med flere helbredsproblemer eller afhængighed.


• Opretholde en karriere, der bliver stadigt mere krævende.


• Have ansvar for husholdning, familielogistik og økonomi.


• Stå over for ændringer i parforholdet eller endda separationer.

Det handler om den berømte “sandwich-generation”: du føler dig fanget mellem dem, der kommer efter dig, og dem, der var før. Alt på én gang.

Jeg husker en patient, jeg vil kalde hende Laura, som sagde:

“Jeg kommer på arbejde med søvnunderskud, fordi min mor ringede midt om natten, jeg kommer hjem med skyldfølelse fordi jeg ikke så mine børn, jeg går i seng uden energi og med hedeture. Og ovenikøbet føler jeg mig trist uden grund.”

Der er en grund. Din organisme forsøger at tilpasse sig en ny biologisk fase, mens omgivelserne kræver, at du præsterer som om intet er forandret. Dette misforhold mellem hvad din krop har brug for og hvad dit liv kræver åbner døren for angst og depression.

Det Amerikanske Kollegium for Obstetrik og Gynækologi påpeger, at angst og depression øges i midtvejslivet. Alligevel forbinder mange kvinder ikke disse symptomer med overgangsalderen og tænker blot, at de “ikke ved, hvordan de skal håndtere stress”. Det gør ondt, for ud over at have det dårligt, bebrejder de sig selv. 😔

Følelsesmæssige symptomer ved menopausen, du ikke bør ignorere

Mange kvinder genkender straks hedeture eller vægtændringer. Men de psykologiske symptomer overses eller nedtones. Lad os nævne dem, så du kan genkende dem uden frygt.

Hyppige tegn på forstyrret psykisk balance i menopausen og perimenopausen:

• Pludselige humørsvingninger uden tydelig årsag.


• Konstant irritabilitet eller voldsomme vredesudbrud.


• Vedvarende tristhed eller let til tårer.


• Følelse af tomhed, apati eller mistet interesse for aktiviteter, du før nød.


• Angst, overdreven bekymring, følelsen af “ikke at kunne nå noget”.


• Søvnbesvær, nattelige opvågninger, søvnløshed.


• Ekstrem træthed trods manglende fysisk anstrengelse.


• Koncentrationsbesvær, tåget eller “diset” sind.

Mange af disse manifestationer hænger sammen med:

• Søvnforstyrrelser på grund af natlige hedeture eller hyppige opvågninger.


• Ophobet træthed fra lange dage og korte nætter.


• Mentalt stress på grund af stigende ansvar.

I min praksis ser jeg et meget klart mønster: når en kvinde forbedrer sin søvn med lægelig og psykologisk støtte, forbedres også humøret. Søvnløshed fungerer som benzin på angsten og depressionen. Hvis du sover dårligt kontinuerligt, mister dit sind ressourcer til at regulere følelser.

Psykiater Nadkarni forklarer, at hormonelle ændringer også påvirker hjerneområder relateret til hukommelse og opmærksomhed. Deraf den berømte bemærkning fra mange patienter: “Jeg føler, mit hoved er fyldt med vat.”

Vigtigt: selv hvis du aldrig før har haft følelsesmæssige problemer, kan denne fase udløse dit første depressive eller angstanfald. Det gør dig ikke svag. Det gør dig menneskelig foran en reel biologisk forandring.

Risikofaktorer og myter om menopausen og mental sundhed

Ikke alle kvinder oplever menopausen ens. Nogle passerer den med milde symptomer, andre føler et følelsesmæssigt tsunam i. Hvad bestemmer forskellen?

Nogle risikofaktorer, der øger sandsynligheden for psykiske forstyrrelser i denne fase, inkluderer:

• Tidligere personlige diagnoser af angst eller depression.


• Uopdagede eller dårligt kontrollerede skjoldbruskkirtelproblemer.


• Hjerterytmeforstyrrelser.


• Kroniske infektionssygdomme som Lyme-sygdommen.


• Knaphed på vitamin B12 eller andre vigtige næringsstoffer.


• Højt forbrug af alkohol, tobak eller koffein.


• Kronisk stress og mangel på følelsesmæssig støtte.

Flere gange har vi i konsultationen opdaget, at en kvinde, der føler sig “skør”, i virkeligheden har en B12-mangel eller et ubehandlet skjoldbruskkirtelproblem. Med passende tests og behandling forbedres hendes humør markant. Derfor anbefaler jeg altid at kombinere psykologisk og medicinsk vurdering.

Der findes også mange skadelige myter:

• Myt: “Menopausen påvirker kun kroppen, sindet har intet at gøre med det”.
  Realitet: hormonelle ændringer påvirker direkte hjernens kemi og humør.



• Myt: “Hvis du bliver deprimeret i menopausen, er det fordi du ikke kan tilpasse dig”.
  Realitet: det handler ikke om mangel på karakter. Det er en biologisk proces kombineret med et højt kravsniveau.



• Myt: “At tale om menopausen er pinligt, bedre hold det for dig selv”.
  Realitet: tavshed øger ubehag, isolation og forsinker professionel hjælp.

Dr. Esther Eisenberg fra redaktionsrådet hos Det Amerikanske Kollegium for Obstetrik og Gynækologi bemærker, at mange patienter kun tilskriver disse ændringer dagligt stress og ikke forbinder dem med denne overgang. Denne uvidenhed komplicerer tidlig diagnose og passende behandling.

Derudover ser jeg meget: alderisme og stigmatisering. I mange kulturer værdsætter samfundet ungdom og ser aldring særligt hos kvinder med skepsis. Resultat:

• Det er svært for dig at indrømme, at du går ind i overgangsalderen.


• Du foretrækker at tie om følelsesmæssige symptomer af frygt for at blive set som “gammel” eller “ustabil”.


• Du spørger ikke efter eller søger ikke pålidelige oplysninger, og ender med at købe mirakelmidler, der kun tømmer din pengepung.

Et interessant faktum: i samfund hvor modne kvinder værdsættes som vise og respekterede, forekommer intense følelsesmæssige symptomer oftere sjældnere. Kulturen påvirker ikke kun, hvad du føler; den påvirker også, hvordan du fortolker dine følelser.

Behandlinger og strategier til at passe på din psykiske balance i menopausen

Den gode nyhed: der findes mange måder at lindre de følelsesmæssige symptomer ved menopausen. Du behøver ikke at give op eller holde det hele inde. Jeg anbefaler altid en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer medicin, psykologi og livsstilsændringer.

1. Medicinske og hormonelle behandlinger

Ifølge kvindesundhedsspecialister kan hormonbehandling i mange tilfælde hjælpe betydeligt med at reducere hedeture og stabilisere humøret.

• Hos kvinder med livmoder anbefales ofte en kombination af østrogen og progesteron.


• Hos kvinder uden livmoder ordineres ofte kun østrogen.

Denne type behandling passer ikke til alle, fordi hver krop og hver medicinske historie er forskellig. Din gynækolog bør vurdere risici og fordele i netop dit tilfælde.

Når hormonbehandling ikke er råd tilrådelig, kan nogle antidepressiva og andre lægemidler mindske depression, angst og i visse tilfælde også hedeture. Her er samarbejdet mellem psykiatri og gynækologi vigtigt.

2. Psykologisk terapi

Kognitiv adfærdsterapi er særligt nyttig til at:

• Sætte spørgsmålstegn ved katastrofetanker som “jeg duer ikke længere”, “mit liv er slut”.


• Lære teknikker til angsthåndtering og følelsesregulering.


• Forbedre søvnvaner og tidsstyring.

I min praksis kombinerer jeg kognitive adfærdsværktøjer med arbejde på selvopfattelse og formål. Mange kvinder oplever sorg over den frugtbare fase, der forsvinder. Alligevel opdager de også en ny frihed: de behøver ikke længere dreje livet omkring andres forventninger.

Til et motivationsforedrag om menopausen sagde en deltager noget, jeg aldrig glemmer:

“Jeg troede, jeg mistede min ungdom, men i virkeligheden vandt jeg min autenticitet.”

Den sætning opsummerer godt, hvad vi kan opnå, når vi følger denne proces med bevidsthed.

3. Livsstil og dyb selvomsorg

Nogle daglige ændringer gør en stor forskel:

• Regelmæssig fysisk aktivitet: forbedrer humøret, regulerer søvnen og mindsker angst. Du behøver ikke løbe maraton; gåture, dans eller yoga med jævnlighed er nok. 🙂


• Balanceret kost: prioriter frugt, grønt, kvalitetsproteiner og sunde fedtstoffer. Undgå for meget sukker, alkohol og ultraforarbejdede fødevarer.


• Søvhygiejne: hold faste tider, reducer skærmtid før sengetid og skab et afslappende aftenritual.


• Reducer tobak og alkohol: begge øger risikoen for depression og forværrer hedeture.


• Personlige nydelsesrum: læsning, kunst, musik, meditation — hvad end der forbinder dig med dig selv.

Dr. Eisenberg advarer mod det stigende antal kommercielle produkter, der lover hurtige løsninger på menopausen. Mange af disse mangler videnskabelig dokumentation og spiller på fortvivlelse. Kontakt altid fagfolk og vær mistænksom over for alt, der lover mirakler uden indsats.

Hvordan du kan støtte en kvinde i overgangsalderen: familie, partner og omgivelser

Hvis du ikke selv går gennem menopausen, men lever sammen med en, har du også en vigtig rolle. Omgivelserne kan blive en støttende netværk eller en faktor, der forværrer ubehaget.

Nogle stærke måder at støtte på:

• Lyt uden at minimere: undgå sætninger som “det er aldersrelateret” eller “du overdriver”. Spørg hellere: “hvad har du brug for lige nu?”.


• Sæt dig ind i det: når du kender til hormonelle og følelsesmæssige ændringer, forstår du reaktioner, du tidligere dømte.


• Del ansvaret: lad hende ikke bære husholdningsopgaver, pasning af børn eller ældre alene.


• Bekræft hendes bedrifter og livsbane: selvværd er særligt sårbart i denne fase. Anerkend hendes erfaring og værdi.


• Frem dyr dialogen: tal om menopausen som noget naturligt, ikke som et tabu.

Når jeg holder workshops for par, opstår ofte et smukt øjeblik: når man forstår, at humørsvingningerne ikke blot er “dårligt humør”, men en intens biologisk og livsmæssig overgang, vokser empatien. Derfra forbedres samlivet betydeligt.

Åbenhed i samtale og normalisering af emnet reducerer stigmatisering og lett er den psykiske byrde. At offentlige personer taler om deres erfaringer hjælper mange kvinder til at sige: “det sker også for mig, og jeg er ikke alene”.

Sammenfattende: menopausen er en naturlig proces, der ofte falder sammen med øget ansvar. Den kombination kan skabe dybe forstyrrelser i den psykiske balance, men det behøver ikke ødelægge dit velbefindende. Når du forstår, hvad der sker i din krop og dit sind, søger hjælp i tide og vælger pålidelig information, kan du forvandle en frygtet fase til en periode med genforbindelse til dig selv. 💫

Hvis du bemærker ændringer i dit humør, din søvn eller din energi og er mellem fyrre og halvtreds og lidt til, så lad det ikke passere. Stil dig selv spørgsmålene:

• Kan dette være relateret til menopausen eller perimenopausen?


• Har jeg allerede talt med en sundhedsprofessionel om det?

Din mentale sundhed er lige så vigtig som din fysiske. Du fortjener at gennemleve denne overgang med information, støtte og værdighed — ikke med skyld og tavshed.

Abonner på det gratis ugentlige horoskop

Fisken Jomfruen Krebsen Libra Skorpionen Skytten Stenbukken Tvillingen Tyren Vandmanden Vædderen Vægten