Genghis Khans blodige begravelse: frigivet mysterium og vold

De mange versioner af hans død, såvel som de hemmelige omstændigheder omkring hans begravelse, har givet anledning til spekulationer, teorier og myter, der varer ved den dag i dag.

Nogle kilder hævder, at han døde som følge af et hestefald, noget der er usandsynligt, da han var en exceptionel rytter. Andre mener, at han døde af en krigsskade eller fordi han havde pådraget sig en tyfus. En af de mest bemærkelsesværdige kilder er Marco Polo, som i sit værk “Marco Polos rejser” skrev, at Khan døde efter at have modtaget en pil i knæet under belejringen af et slot kaldet “Caaju”.

Begravelsen og Volden

Genghis Khans død var ikke kun et mysterium, men hans begravelse var præget af vold. Før sin død bad Khanen om, at hans begravelse skulle være anonym og uden nogen form for tegn, der kunne indikere dens placering. Man mener, at hans lig blev transporteret til Mongoliet, muligvis til den region, hvor han blev født, selvom der ikke er en absolut sikkerhed om dette punkt.

Ifølge legenderne, for at holde stedet for hans evige hvile hemmeligt, blev alle deltagerne ved begravelsen, omkring 2.000 personer, myrdet af en gruppe på 800 soldater, der havde til opgave at transportere liget i omkring 100 dage.

Når Khanen var begravet, siges det, at de samme soldater, der var ansvarlige for hans transport, også blev henrettet for at sikre, at der ikke var vidner til hans begravelse. Denne ekstreme voldshandling havde til formål at beskytte det hellige sted og afspejler den betydning, der blev tillagt anonymitet og privatliv i den mongolske kultur.

Den Forbudte Zone og dens Betydning

En af de nøglerne, der kunne forklare mysteriet om Genghis Khans grav, er oprettelsen af en "Forbudt Zone" eller "Stort Tabu" (Ikh Khorig, på mongolsk), der blev etableret kort efter hans død.

Dette område, på cirka 240 km² omkring det hellige bjerg Burkhan Khaldun, blev afgrænset efter ordre fra hans efterkommere med det formål at bevare Khanens begravelsessted og undgå enhver profanering. I århundreder var dette område helt begrænset, og at træde ind i det betød dødsdom for enhver, der ikke var en del af den kongelige familie.

Regionen blev beskyttet af Darkhad-stammen, som sørgede for sikkerheden på stedet i bytte for særlige privilegier. Denne respekt og frygt for den Forbudte Zone blev opretholdt selv under det kommunistiske regime i Mongoliet, som frygtede, at udforskningen af området kunne genoplive den mongolske nationalisme.

Arv og Bevarelse af Mysteriet