Hvad er LANS-syndromet, og hvordan påvirker det hukommelsen?



Forskere ved Mayo Clinic har taget et vigtigt skridt mod at forstå en form for hukommelsestab, der især påvirker det limbiske system hos ældre voksne. Denne hjerneområde spiller en rolle i hukommelse, følelser og indlæring.

Forstyrrelsen kaldes LANS, en engelsk forkortelse for limbisk dominerende amnestisk neurodegenerativt syndrom. I lang tid kunne de hjerneforandringer, der er forbundet med denne tilstand, kun bekræftes gennem en undersøgelse af væv efter døden. De nye kliniske kriterier gør det nu muligt at vurdere sandsynligheden for LANS, mens personen stadig er i live.

Dette fremskridt kan give mere præcise svar til patienter og familier. LANS deler nogle symptomer med Alzheimers sygdom, især hyppige forglemmelser. Men de er ikke præcis det samme.

I mange tilfælde udvikler LANS sig langsommere og påvirker især hukommelsen. Alzheimers kan derimod også påvirke sproget, orienteringsevnen, opmærksomheden og andre kognitive funktioner. Denne forskel hjælper med at forudsige den enkelte patients udvikling bedre, selv om begge sygdomme kan optræde samtidig.

Hvordan diagnosticeres LANS-syndromet?



Kriterierne blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Brain Communications. For at udvikle dem analyserede forskerne kliniske data og hjerneoplysninger fra mere end 200 deltagere i forskellige forskningsprojekter.

Vurderingen tager højde for flere faktorer: alder, graden og udviklingen af hukommelsesproblemer, tilstanden af andre kognitive funktioner og bestemte mønstre, der ses i hjerneskanninger. Biomarkører kan også anvendes til at lede efter tegn, der er forenelige med Alzheimers eller andre sygdomme.

Neurologen David T. Jones, en af forfatterne bag arbejdet, understregede, at disse kriterier gør det muligt at genkende patienter, hvis symptomer muligvis ikke primært kan forklares af Alzheimers. Tidligere var det almindeligt næsten med det samme at forbinde hukommelsesproblemer hos en 80-årig med denne sygdom. Nu er der mulighed for at foretage en mere specifik vurdering.

Det betyder ikke, at enhver hverdagsforglemmelse er et tegn på LANS. At miste sine nøgler en gang imellem, glemme et navn og huske det senere eller gå ind i et rum uden at vide, hvad man ville hente, kan skyldes træthed, stress, søvnmangel eller distraktion. Hvis forglemmelserne gentager sig, forstyrrer de sædvanlige opgaver eller ledsages af desorientering, er det en god idé at tale med en fagperson.

For at passe på denne evne i hverdagen kan det også være nyttigt at kende nogle teknikker til at organisere information og huske navne. Disse redskaber erstatter ikke en lægelig vurdering, men kan gøre hverdagens aktiviteter lettere.

Hvilken sammenhæng er der mellem LANS og proteinet TDP-43?



En af nøglerne til syndromet er proteinet TDP-43. Når det ændres og ophobes i bestemte områder af det limbiske system, kan det være forbundet med skader på nerveceller og hukommelsesproblemer. Dette protein er også knyttet til en hjernesygdom kaldet LATE, som er hyppig i høj alder.

Forskeren Nick Corriveau-Lecavalier forklarede, at symptomerne på LANS kan ligne dem ved Alzheimers, men at det kliniske forløb som regel er anderledes. Mens Alzheimers kan sprede sig til forskellige områder af tænkningen, har forværringen ved LANS tendens til at forblive mere koncentreret om hukommelsen i en længere periode.

Indtil videre findes der ikke en enkel og endegyldig test, som alene kan påvise ophobningen af TDP-43 hos en levende person. Diagnosen bygger på en kombination af sygehistorie, kognitive tests, skanninger og andre indikatorer. Derfor fungerer de nye kriterier som en vejledning til at beregne sandsynligheder, ikke som en enkelt og ufejlbarlig test.

Hvad ændrer sig for patienterne og deres familier?



At have klarere kriterier kan forebygge upræcise diagnoser og hjælpe familier med bedre at forstå, hvad der sker. Det gør det også muligt at tale mere realistisk om selvstændighed, fremtidig pleje og det sandsynlige tempo i forandringerne.

Skelnen er særligt vigtig ved valg af behandlinger eller kliniske forsøg. Lægemidler, der er rettet mod amyloidaflejringer, er udviklet til visse patienter med Alzheimers og er ikke en specifik behandling af LANS. Hvis begge forandringer forekommer samtidig, skal det lægelige team vurdere mulighederne individuelt.

Der er stadig behov for mere forskning for at finde specifikke biomarkører og behandlinger målrettet TDP-43. I mellemtiden kan lægerne tage hånd om faktorer, der påvirker hjernens sundhed, såsom søvn, fysisk aktivitet, blodtryk, hørelse og socialt liv. Hvis du vil vide mere, kan du læse denne guide til vaner og kost for at passe på hjernen.

At få en diagnose relateret til hukommelsen kan vække frygt og usikkerhed. Men at kende den sandsynlige årsag mere præcist mindsker også tvivlen og gør det muligt at træffe beslutninger i god tid. Ikke alle hukommelsesproblemer udvikler sig på samme måde, og det er en af de mest værdifulde lærdomme fra dette fund.

Hvis du bemærker vedvarende forandringer hos dig selv eller en nærtstående, så undgå at drage forhastede konklusioner. Notér, hvornår de begyndte, i hvilke situationer de opstår, og hvordan de påvirker hverdagen. Disse oplysninger kan være meget nyttige under en konsultation hos en neurolog, geriater eller neuropsykolog. At søge vejledning i tide betyder ikke, at man forventer det værste: det betyder, at man passer på hukommelsen med opmærksomhed og respekt.