Tatoveringskunsten er blevet populær over hele verden. For mange mennesker repræsenterer et motiv på huden et minde, en periode i livet eller en måde at udtrykke deres identitet på.


Et studie udført af forskere fra Lunds Universitet i Sverige har dog rejst nye spørgsmål om denne praksis’ mulige langsigtede sundhedseffekter.


Undersøgelsen, som blev offentliggjort den 21. maj i tidsskriftet eClinicalMedicine, fandt en sammenhæng mellem at have tatoveringer og en højere relativ risiko for at udvikle lymfom, en type kræft, der påvirker lymfesystemet.


Det er vigtigt at præcisere fra begyndelsen: Studiet observerede en statistisk sammenhæng, men beviste ikke, at tatoveringer direkte forårsager kræft. Resultaterne skal fortolkes med forsigtighed og bekræftes gennem ny forskning.


Sådan blev studiet om tatoveringer og lymfom gennemført


Holdet arbejdede med data fra 11.905 personer mellem 20 og 60 år. I denne befolkningsgruppe identificerede man 2.938 tilfælde af lymfom, mens deltagere uden denne diagnose blev anvendt som sammenligningsgruppe.


Deltagerne besvarede et detaljeret spørgeskema om deres tatoveringer. De blev spurgt, hvor mange de havde, hvornår de havde fået den første, hvor stor en del af kroppen de dækkede, og hvor de var placeret.


Efter at have taget højde for andre faktorer, der kunne have indflydelse, observerede forskerne, at personer med tatoveringer havde en 21 % højere relativ risiko for lymfom end personer uden tatoveringer.


Denne procentdel betyder ikke, at 21 % af alle tatoverede personer vil udvikle sygdommen. Der er tale om en relativ stigning i forbindelse med en sjælden sygdom. Den individuelle risiko afhænger fortsat af mange faktorer.


Sammenhængen så ud til at være mere udtalt blandt dem, der havde fået deres første tatovering inden for de foregående to år. Alligevel gør dette fund det ikke muligt at fastslå et direkte årsag-virkningsforhold.


Ændrer størrelsen eller antallet af tatoveringer risikoen?


Et af de mest opsigtsvækkende resultater var, at omfanget af den tatoverede hudoverflade ikke så ud til at øge risikoen forholdsmæssigt.


Dette modsiger den intuitive idé om, at en større mængde blæk nødvendigvis ville indebære en højere risiko. Forfatterne påpegede, at dette spørgsmål skal undersøges med større grupper og længere opfølgning.


Blandt de observerede undertyper var diffust storcellet B-cellelymfom og follikulært lymfom. Begge påvirker lymfocytter, celler som er en del af kroppens immunforsvar.


Det er også værd at huske, at lymfom ikke er én enkelt sygdom. Der findes forskellige typer med forskellige karakteristika, forløb og behandlinger. Derfor er det ikke passende at drage generelle konklusioner på baggrund af én enkelt undersøgelse.


Hvad sker der med blækket i kroppen?


Dr. Christel Nielsen, studiets hovedforfatter, forklarede, at kroppen genkender det blæk, der sprøjtes ind i huden, som et fremmed stof. Det aktiverer en reaktion fra immunsystemet.


En del af pigmenterne kan forblive i huden, mens en anden del kan bevæge sig til lymfeknuderne og ophobes der. Forskerne peger på, at langvarig eksponering og den tilknyttede betændelsesreaktion muligvis kan spille en rolle i den observerede proces.


Indtil videre er der tale om en biologisk hypotese, der skal undersøges mere indgående. Ikke alle blæktyper har den samme sammensætning, og heller ikke alle mennesker reagerer på samme måde.


At passe på sit helbred omfatter også hverdagsvaner. I den forbindelse kan du være interesseret i at læse Sollys: en allieret for vores sundhed.


Andre kendte risici ved at få en tatovering


Studiet føjer sig til den forskning, der undersøger tatoveringers langsigtede virkninger. Ud over denne mulige sammenhæng med lymfom findes der bedre dokumenterede, umiddelbare komplikationer.


Mayo Clinic advarer om, at en tatovering kan gøre det lettere for infektioner at opstå, hvis hygiejne- og steriliseringsforanstaltningerne ikke overholdes, fordi hudens beskyttende barriere brydes.


Der kan også opstå allergiske reaktioner på bestemte pigmenter, selv længe efter at tatoveringen er lavet. I nogle tilfælde dannes granulomer, små betændte knuder omkring blækpartiklerne, eller keloider, som er hævede og overdrevne ar.


Nogle pigmenter kan også give ubehag under en MR-scanning eller gøre det sværere at tolke visse billeder. Hvis du har tatoveringer, er det en god idé at oplyse om det inden undersøgelsen.


Sådan reducerer du risiciene før og efter en tatovering


Hvis du overvejer at få en tatovering, behøver du ikke træffe beslutningen ud fra frygt. Det er dog klogt at handle på baggrund af information og vælge både sted og tatovør med omhu.



  • Kontrollér, at stedet overholder de lokale sundhedsregler.

  • Kræv nye nåle, steriliseret udstyr og engangshandsker.

  • Spørg ind til blækkets oprindelse og sammensætning.

  • Følg anvisningerne for rengøring og pleje under helingen.

  • Ignorér ikke kraftig rødme, tiltagende smerte, væskende sår eller feber.


Hvis du har en sygdom, der påvirker dit immunforsvar, tager immundæmpende medicin eller tidligere har haft alvorlige allergiske reaktioner, bør du tale med en sundhedsprofessionel, før du får en tatovering.


Tatoveringernes popularitet og behovet for mere forskning


Tatoveringer er allerede blevet en del af hverdagen. Ifølge data offentliggjort af Pew Research Center i august 2023 havde 32 % af de adspurgte voksne mindst én tatovering, og 22 % havde mere end én.


Deres popularitet gør det særligt vigtigt at kende pigmenternes sikkerhed, deres mulige ophobede virkninger og den måde, de interagerer med immunsystemet på.


Et enkelt studie er ikke nok til at ændre generelle medicinske anbefalinger, men det kan fungere som et signal til at fremme mere grundig forskning. Det understreger også behovet for at regulere blækkets sammensætning og overvåge dets langsigtede virkninger.


Hvornår bør du kontakte en læge?


Lymfom er en relativt sjælden sygdom. At have en tatovering betyder ikke, at du vil udvikle den, og det er heller ikke i sig selv en grund til at få tatoveringen fjernet.


Kontakt en sundhedsprofessionel, hvis du bemærker hævede lymfeknuder, der ikke forsvinder, vedvarende feber uden klar årsag, kraftig nattesved, generaliseret kløe eller ufrivilligt vægttab. Disse symptomer kan have mange forklaringer, og kun en lægelig vurdering kan fastslå årsagen.


Den svenske undersøgelse rejser et relevant spørgsmål, men giver endnu ikke et endeligt svar. Den bedste tilgang er at undgå alarmisme, passe på huden, benytte sikre steder og holde sig orienteret om ny viden.


Hvis du vil udforske flere vaner, der er forbundet med trivsel, kan du også læse Den lækre fødevare, der kan hjælpe dig med at leve til du er over 100 år.